Menneskerettigheder

Vi er det advokatkontor i Danmark, der fører de største og mest principielle sager om menneskerettigheder.

Vi fører mange sager af stor samfundsmæssig interesse, eksempelvis “Godhavnsagen”, “De Grønlandske Eksperimentbørn”, “DeJuridisk Faderløse”, ”Scandinavian Star”, ”Mobbesagen”, ”Whistleblowersagen” og ”Omskæringssagen”. Vi har også hjulpet med at rydde op efter overgreb i sagerne om fx Pigekoret, Herlufsholm og Havregården.

I 2017 førte vi den første retssag om kommuners ansvar for omsorgssvigt af anbragte børn, kendt som “Slagelsesagen”. Siden da har vi ført en lang række sager mod myndighederne, hvor kommuner, tilsynsmyndigheder og ministerier har svigtet deres opgave med at passe på børn, unge og andre sårbare personer i statens varetægt.

For tiden hjælper vi med at få erstatning for de grønlandske kvinder, der fik opsat spiraler uden samtykke som børn, i den såkaldte ”Spiralsag”. Denne sag, der er den største menneskeretlige sag i Danmark nogensinde, involverer over 150 kvinder, der som børn fik opsat spiral af den danske stat for at begrænse befolkningsvæksten i Grønland. Det er en sag der har stor international opmærksomhed, fx hos New York Times og CNN.

Vi fører også retssagen om overgreb mod piger på Sprogø i 1950’erne og repræsenterer de to eneste nulevende kvinder, der begge blev tvangssteriliseret og indespærret på øen.

Derudover arbejder vi med ulovligheder i internationale adoptioner, politivold, ytringsfrihed, tiggerlovgivning, inklusion i folkeskolerne og alle andre områder, hvor der er brug for et advokatkontor med både hjernen og hjertet på rette sted.

Næste
Næste

Erstatning